Vil du opleve vores skønne Danmark med familien, er Nordjylland et fantastisk rejsemål. I det smukke Nordjylland finder du en lang række spændende oplevelser og attraktioner for hele familien. Lad os se nærmere på de 5 vigtigste grunde til at besøge Nordjylland!
1. Jammerbugtens hvide sandstrande
Nyd Jammerbugtens fine, hvide strande, hvor børn kan plaske i vandkanten, lege i klitterne og hvor større børn kan prøve kræfter med spændende aktiviteter i vandet, såsom surfing. Her finder du også nogle af Danmarks hyggeligste kystbyer - med charmerende brostensbelagte gader og en afslappende atmosfære, disse bør bestemt udforskes!
2.God fornøjelse i Fårup Sommerland
Fårup Sommerland er en af Danmarks mest besøgte attraktioner, og de er flere gange blevet kåret som Europas bedste forlystelsespark. Her er hele familien sikret en sjov dag, med spændende karruseller for både store og små.
3.Gå på opdagelse i dyrenes verden i Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo kan du besøge mange forskellige dyrearter fra hele verden! Her finder du asiatiske løver, afrikanske zebraer og isbjørne, der hygger sig i deres egen lille fjord. Den velkendte og populære zoologiske have har også for nylig budt velkommen til en gruppe farverige flamingoer og en sød rød panda.
4. Besøg Nordsøen Oceanarium, Nordeuropas største akvarium
Kom med under overfladen på Nordsøen Oceanarium! Dette er Nordeuropas største akvarium med over 8.000 fisk fordelt i mere end 75 akvarier. Her finder du blandt andet sæler og klumpfisk og lidt mere skræmmende typer, som de 7 forskellige hajarter akvariet rummer.
5. Nyd stille dage i magiske Skagen
Skagen er et hyggeligt gammelt fiskerleje beliggende helt på toppen af Nordjylland. Den charmerende kystby er kendt for at have inspireret mange kunstnere med sit magiske lys, og har også nogle af Danmarks fineste sandstrande, hvor du kan hygge dig på lange sommerdage.
Der er ingen tvivl om, at Nordjylland er en fantastisk destination for familier, og området har langt mere at byde på end de oplevelser, vi nævner her. Vil du læse mere om de bedste attraktioner i Nordjylland for hele familien, kan du klikke her!
Hotel?
Frister en dejlig familietur til Nordjylland, er det vigtigt at finde et godt hotel til dit ophold. Heldigvis har Medlemshoteller.dk en række fine hoteller til rådighed til rigtig gode priser. Eksempelvis er Comwell Hvide Hus Aalborg et populært valg blandt rejsende, der ønsker at bo i centrum af Aalborg, mens familiehotellet Hotel Petit kan prale af en god beliggenhed i centrum af smukke Skagen. Vi håber du får glæde af alle de oplevelser Nordjylland kan byde på!